Københavns byvarmeø: Sådan finder du temperaturforskellene hos DMI

DMI har gennem årene opbygget en samling af vejrdata og prognoser, som gør det muligt at følge temperaturforskelle på tværs af landet. For København kan et højopløst kort over byvarmeø-effekten vise, hvor meget varmere Indre By og brokvartererne er sammenlignet med grønne områder. Men før du leder efter farvekoderne, er det værd at vide, hvad DMI's sider faktisk indeholder lige nu, og hvor du kan finde officielle målepunkter.

Hvad DMI's rådgivningsside viser lige nu

DMI's side med vejr og klima samler nyheder under overskriften 'Viden om vejr og klima'. Her finder du blandt andet artiklen 'Vestjyderne løber med regnen', som beskriver, at Vestdanmark får omkring 30 procent mere regn end den østlige del af landet. Der er også nyheder om havisens udbredelse og en forlænget vejrudsigt til Ilulissats nye lufthavn. Et selvstændigt kort over Københavns byvarmeø er ikke blandt de fremhævede nyheder på siden, så du må foreløbig hente temperaturdata fra DMI's almindelige prognoser og observationer.

DMI bringer desuden løbende 'Meteorologens kommentar', som blandt andet har behandlet sne- og sludbyger i prognoserne. Det viser, at siden opdateres med aktuelle vejrforklaringer, men altså ikke med et byvarmeø-kort endnu.

Officielle målepunkter og prognoser

DMI's officielle målepunkter danner grundlag for temperaturmålinger, men den konkrete oversigt over målestationer i København er ikke oplyst på den viste rådgivningsside. Når du vil vide, hvor temperaturen er registreret, kan du i stedet bruge DMI's vejrdata for København og sammenligne med de vejrnyheder, der forklarer regionale forskelle. Det giver en indikation, men ikke det bydelsniveau, som et byvarmeø-kort ville kunne vise.

Du kan også holde øje med DMI's prognoser, der ofte beskriver lokale forskelle. Selv om de ikke er opdelt på bydele, viser de, hvordan temperaturen ventes at variere hen over døgnet, og hvor byger eller sol kan ændre billedet.

Store lokale forskelle og byvarmeø-effekten

DMI har tidligere meldt om meget varme dage, hvor enkelte steder i Danmark kunne nå op omkring 33 grader, mens andre områder lå lavere. Det fremgår af en nyhed fra juli 2026 om et markant vejrskifte, hvor varm luft fra syd strømmede op over landet. Sådanne eksempler viser, at selv små geografiske forskelle kan give store temperaturudsving.

Byvarmeø-effekten beskrives normalt som den forskel i lufttemperatur, der opstår mellem tæt bebyggede områder og nærliggende grønne eller blå arealer. Mørke tage, asfalt og bygninger holder på varmen, mens parker, søer og havnebassiner kan køle luften ned. Uden et officielt kort fra DMI kan du ikke sætte præcise tal på forskellene for København, men du kan bruge DMI's vejrprognoser til at se, hvornår temperaturen i byen ventes at nå sit højeste.

Et byvarmeø-kort vil typisk bruge farver til at vise temperaturforskelle. Hvis kortet følger den gængse metode, kan du finde din bydel, aflæse farven og sammenligne med en farveskala, der angiver forskellen i grader. DMI's side giver endnu ikke adgang til et sådant kort for København, så du må indtil videre nøjes med de regionale vejrnyheder.

Sammenlign hovedstæder til en vejrgætteleg

Hvis du vil lave en vejrgætteleg, hvor temperaturer eller nedbørsdata skal matches med de rigtige hovedstæder, skal du først finde bynavnene. Her kan du bruge hovedstæder til krydsord til at slå hovedstæder op ud fra antal bogstaver, kendte bogstaver eller verdensdele. Derefter kan du slå temperatur- og nedbørsdata op for de byer, du vil sammenligne med, i DMI's vejrdata eller andre officielle vejrtjenester.

En sådan sammenligning kan give et billede af, hvordan København placerer sig blandt andre europæiske hovedstæder, når det gælder temperatur og nedbør. Det kræver blot, at du taster de rigtige bynavne, før du slår dataene op.

Hold øje med DMI's nye data

Selv om et byvarmeø-kort endnu ikke er offentliggjort på DMI's side, kan sådanne data komme som en del af DMI's løbende opdateringer. Følg derfor med under 'Viden om vejr og klima', hvor DMI deler nye analyser. Når kortet bliver tilgængeligt, vil du kunne bruge samme tilgang: find målepunktet, aflæs farven og sammenlign med grønne referenceområder.