Luftkvaliteten i København afhænger blandt andet af, hvor meget svovldioxid der udledes fra skibstrafik, energiproduktion og industri. DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi offentliggjorde i juli 2026 sin tekniske rapport for målingerne i 2025, hvor svovldioxid indgår som en af de helbredsskadelige komponenter, der overvåges. Tallene giver et landsdækkende billede, som også er relevant for, hvordan luften ved Københavns Havn skal vurderes. For København er især havnen et punkt, hvor svovldioxid fra skibsbrændstof kan bidrage til den lokale luft, selv om det nationale gennemsnit ikke viser overskridelser.
Svovldioxid i 2025-målingerne
Den tekniske rapport fra DCE (nr. 398, juli 2026) viser, at koncentrationerne for alle målte komponenter i 2025 generelt ligger omkring samme niveau som året før. Komponenterne omfatter blandt andet kvælstofdioxid, ozon, carbonmonoxid, svovldioxid, PM2,5, PM10 og partikelantal. For svovldioxid og de øvrige komponenter med EU-grænse- eller målværdier er der ingen overskridelser i 2025.
Siden målingernes opstart er der for alle luftforureningskomponenterne med undtagelse af ozon observeret betydelige fald i årsmiddelværdierne. Årsagen er væsentlige reduktioner i udledningerne gennem de seneste årtier. Måleresultaterne i 2025 viser desuden, at alle grænse- eller målværdier, der træder i kraft 1. januar 2030 med det reviderede luftkvalitetsdirektiv, vil være overholdt.
Hvad svovl gør ved byens luft
Svovldioxid er en helbredsskadelig luftforureningskomponent, som blandt andet kan påvirke luftvejene. Derfor er stoffet omfattet af EU’s grænseværdier, og Miljøstyrelsen følger koncentrationerne løbende. I dansk miljøpolitik har svovldioxid også været mødt med en økonomisk regulering: Miljøafgiften omfatter ifølge Lex udledning af svovldioxid- og CO2-forbindelser og skal gøre miljøpåvirkninger til en omkostning på linje med andre udgifter.
Finansministeriet har ifølge Lex defineret miljøafgifter som “enhver afgift, der nedbringer miljøbelastningen i retning af et tilstræbt mål […], uanset om den også opfylder andre formål”. Miljøstyrelsen har i en studierapport lagt vægt på, at miljøafgifter enten modsvarer skadevirkninger på miljøet eller modsvarer udgifterne til at forebygge skadevirkninger. Tanken er, at det skal koste noget at belaste de fælles goder, så den enkelte udleder får et økonomisk incitament til at vælge brændstof med lavere svovlindhold.
Ifølge Lex har miljøafgifter tre fordele sammenlignet med traditionel administrativ regulering: de sikrer, at miljømål realiseres til de lavest mulige omkostninger, de tilskynder til udvikling af ny og renere teknologi, og de forskyder efterspørgslen mod mere miljøvenlige varer. For svovl kan det betyde, at udlederen løbende overvejer lavsvovlbrændstof eller røggasrensning.
Lokale havnemålinger endnu ikke særskilt
DCE-rapporten for 2025 oplyser ikke separate tidsserier for målestationer ved Københavns Havn. De landsdækkende resultater viser dog, at svovldioxid generelt er faldet markant over årtier, og at der ikke er overskridelser i 2025. For den, der ønsker at følge luftkvaliteten ved havnen time for time, findes lokale målinger i København.
Konkrete regler for svovlindhold i krydstogtskibes brændstof i Københavns Havn er ikke opgjort i de nationale målerapporter. Spørgsmål herom skal rettes til Københavns Kommune eller Miljøstyrelsen, som forvalter de lokale miljøkrav og den nationale overvågning. De nationale målinger er derfor det bedste grundlag, indtil særskilte havnedata foreligger.
Svovl som fem-bogstavsord
For ordlegere er svovl et ord på fem bogstaver, der kan dukke op i både Wordle og Ordjagt. Når du har nogle bogstaver på plads, kan et ord som svovl være en nyttig kandidat. Hvis du vil have hjælp til at finde flere danske ord på fem bogstaver, kan du slå op i Ord på 5 bogstaver.
Sådan bruger du tallene
Når du vurderer luftkvaliteten i København, kan du kombinere den nationale overvågning med de lokale målinger. DCE’s rapport viser, at svovldioxid ikke overskrider grænseværdierne, og at de langsigtede fald fortsætter. Det er et godt udgangspunkt for at forstå, hvorfor luften ved havnen langsomt bliver mindre påvirket af svovl fra skibstrafikken.
Vil du selv følge tallene, kan du se aktuelle luftkvalitetsdata for København og vende tilbage til DCE’s årsrapporter for de formelle vurderinger. Så får du både overblik over den enkelte dag og den langsigtede tendens.
