Luftforurening er ikke kun noget, der hører storbyer i andre verdensdele til. Den 20. juli 2018 nåede temperaturen i København 30 grader, og en brunlig dis af kvælstofdioxid og partikler lagde sig over byen. DMI har siden målt en stigende årlig UV-dosis, mens SF peger på Københavns Lufthavn som en markant lokal kilde til ultrafine partikler. Her er de kendte tal og et praktisk råd til dage, hvor luften er dårlig.
Luftforurening er lokalt og globalt
Luftforurening er luftbårne gasser og partikler med negative effekter på sundhed, natur, materialer eller klima. Den kan optræde som korte episoder med forhøjede koncentrationer eller som længerevarende udsættelse for lettere forhøjede niveauer, og begge dele har sundhedsmæssig betydning. Det er ikke kun episoder med stærkt forhøjede koncentrationer, der tæller; også udsættelse for lettere forhøjede koncentrationer af luftbårne partikler eller gasser gennem længere tid kan føre til sundhedseffekter. Ozon er et godt eksempel: I stratosfæren beskytter ozonlaget livet mod UV-stråling, men jordnær ozon er sundhedsskadelig for mennesker, dyr og planter. Den brunlige dis over København i juli 2018 skyldtes blandt andet gassen kvælstofdioxid, men partikelforurening bidrog også til den uklare himmel.
Lufthavnen og trafikken på Amager
Københavns Lufthavn er kilde til massiv støj- og partikelforurening, der især rammer Amager. SF skriver i et udspil, at lufthavnen er vigtig for Danmark, men at partikelforureningen kan true børns sundhed, og at bekymrede forældre i Tårnby har krævet handling. Partiet dokumenterer, at udledningen af skadelige stoffer som NOx fortsat stiger, og at der mangler grænseværdier for ultrafine partikler i lufthavnsområdet. SF skriver, at støj og partikelforurening ikke er smågener, men alvorlige sundhedsrisici, der kan give sygdomme og forkorte levealderen. SF foreslår blandt andet at afsætte 300 mio. kr. til et flerårigt demonstrationsprojekt med renere flybrændstof samt at etablere støj- og partikelmålinger i realtid, der skal være offentligt tilgængelige. Københavns Kommunes mobilitetsredegørelse for 2025 viser, at 26 procent af alle ture i byen foregår i bil, 28 procent på cykel, 25 procent til fods og 21 procent med kollektiv transport. Over en tiårig periode er bilens andel faldet, mens gang og kollektiv transport er steget.
Klimaets betydning for luften
DMI oplyser, at ozonlaget overordnet har været i bedring siden år 2000, men at den årlige UV-dosis er steget over de seneste 25 år. Samtidig viser DMI’s målinger, at ozonlaget over København forventes at ende tæt på normalen i 2026. Verdens meteorologiske organisation forventer, at ozonlaget over den nordlige halvkugle, undtaget Arktis, er genopbygget i 2040. Over Antarktis forventer den samme organisation, at ozonhullet ikke længere vender retur før omkring 2060. Den jordnære ozon er fortsat en luftforurening, som kan påvirke luftvejene, og i varme perioder med kraftigt solskin kan dannelsen af skadeligt ozon ændre sig.
På dårlige luftdage: flyt indendørs
Når luftkvaliteten er dårlig, kan det være en god idé at flytte aktiviteter indenfor. Her kan du hente inspiration på Kortspel.co, en svensksproget side med kortspilsregler og mulighed for at spille patiensen Harpan. Kortspil kræver ingen særlig forberedelse og kan samle husstanden, mens luften udenfor klarer op.
Sådan forholder du dig, når luften er dårlig
Der findes endnu ikke offentlige grænseværdier for ultrafine partikler i lufthavnsområdet. SF foreslår, at støj- og partikelmålinger gøres offentligt tilgængelige i realtid, men det er endnu ikke virkeliggjort. Indtil den slags data foreligger, kan du orientere dig i DMI’s vejrmeldinger og tilpasse udendørs aktiviteter, når luften er tung.
