For København er havvand og skybrud to sider af samme klimaudfordring. Vandstanden i Øresund og Københavns Havn kan stige ved stormflod, mens kraftige regnskyl kan fylde kloakkerne hurtigere, end de kan lede vandet væk. For en kystby som København betyder det, at både havnens vandstand og skybrud over byen kan føre til oversvømmelse i gader, kældre og trafikknudepunkter. Her er en gennemgang af de officielle data, den nationale kystbeskyttelsesplan og de skridt du selv kan tage for at mindske skader.
Havvandet måles time for time
DMI offentliggør aktuelle vandstandsmålinger i centimeter fra en række danske målestationer. På DMI’s vandstandsside kan du følge en graf og se en 48-timers vandstandsprognose. DMI udgiver desuden tidevandstabeller for danske, grønlandske og færøske havne, hvor høj- og lavvande er beregnet for hver dag i året. Tidevandstabellerne er beregnet for et kalenderår og gælder for de enkelte havne. For dig, der bor kystnært eller færdes ved havnen, er 48-timers prognosen særlig relevant, når der er varslet blæst eller storm.
Men vandstanden alene er ikke et mål for risikoen. Stormflod opstår, når vind og lufttryk løfter vandet over det normale niveau, og kombinationen af højvande og bølger kan give oversvømmelse. DMI’s side viser, at vandstanden skifter fra time til time, og at den kan gå fra negative værdier til et godt stykke over normalen inden for samme døgn. Du kan vælge mellem en række målestationer og få vist data som tabel eller tidevand, og du kan skifte mellem nulniveauerne LAT og MLWS.
Den nationale kystplan i tal
Regeringen har i Klimatilpasningsplan II afsat 14,9 milliarder kroner til kystbeskyttelse frem mod 2040. Det fremgår af planen, at Danmark har mere end 8.750 kilometer kyst, og at over 100.000 familiers boliger og virksomheder med 175.000 arbejdspladser risikerer at blive udsat for oversvømmelser fra havet, hvis der ikke handles. Målet er at bygge diger, højvandsmure og anden beskyttelse der, hvor risikoen er væsentlig.
Planen bygger på, at vejret bliver vildere, og at havvandet stiger i takt med den globale opvarmning. Tidligere er der afsat godt 1 mia. kr. til Vestkysten i Klimatilpasningsplan I, og i efteråret 2025 godt 900 mio. kr. i en bred politisk aftale. Med finansloven for 2026 kom yderligere 1 mia. kr. Nu lægger regeringen op til, at staten tager initiativ til forundersøgelser, som supplement til de kommunale. Kommunerne skal fortsat bidrage til kystbeskyttelsen. I planen står der: “For de penge kan vi bygge diger, højvandsmure og anden beskyttelse ved kyster i hele Danmark, hvor der er en væsentlig risiko for oversvømmelse.”
Regningen uden klimatilpasning
CIP Foundation vurderer i en rapport fra juni 2026, at oversvømmelser kan koste Danmark 400 milliarder kroner over de næste 100 år, hvis der ikke klimatilpasses. Rapporten peger på, at mere vand kommer fra flere sider: stigende havvand, mere nedbør, højere grundvand og flere vejrhændelser, der sker samtidig og forstærker hinanden. Det kalder på en helhedsorienteret tilgang, fordi vandets veje ikke respekterer skellet mellem kyst, kloak og grundvand. Rapporten understreger, at det går langsomt, og at mange projekter tager lang tid eller går i stå, fordi den regulatoriske tilgang er fragmenteret.
Kommunernes værktøjer mod vand
Kommuner arbejder med både erosion og oversvømmelse. I Greve Kommune sker der sandfodring og høfder ved Mosede Fort for at modvirke erosion og tilbagerykning af kysten, mens højere vandstand og hyppigere storme øger risikoen for oversvømmelse. Kystbeskyttelse mod oversvømmelse kan være højvandsdiger eller klitdiger, og mod erosion høfder, bølgebrydere eller sandfodring. Ethvert anlæg skal vedligeholdes, og ved nye anlæg stilles der normalt krav om konstant fremtidig vedligeholdelse. Kystbeskyttelse kan etableres som enkeltansøgning af en eller flere grundejere, eller som et kommunalt fællesprojekt, hvis grundejerne ikke kan blive enige. Projekter skal screenes for miljøpåvirkning.
Vejle Kommune beskriver, at boligejeren har ansvaret for at sikre sin ejendom, mens kommunen sikrer kritisk infrastruktur som politi, brandvæsen og ambulancer samt bortledning af spildevand. Kommunen skriver, at de danske vintre er blevet mildere og vådere, og at der både i 2023 og 2024 blev slået nye nedbørsrekorder. Derfor ser kommunen hyppigere skybrud, stigende vandstande og flere oversvømmelser.
Skybrud: 15 mm på 30 minutter
DMI definerer et skybrud som mere end 15 millimeter regn på 30 minutter. Den mængde kan de fleste danske kloaksystemer ikke følge med til, og vandet søger selv vej: op gennem gulvafløb, ind over kældertrappen eller gennem utætte lyskasser. Huse fra 1950’erne, 60’erne og 70’erne er særligt udsatte, fordi de ofte mangler dræn og konstruktioner, der leder vand væk fra fundamentet.
Du kan forberede dig ved at lukke vinduer og døre, rense tagrender, brønde og afløb, og flytte indbo væk fra kældergulvet. Et højvandslukke kan forhindre opstigende kloakvand, men skal installeres af en autoriseret kloakmester. Bolius anbefaler at lukke lavtsiddende ventilationshuller i ydervæggene, tjekke tagbrønde og rense dem, og placere indbo i kælderen på stålreoler, som kan vaskes ned, hvis kloakvand trænger ind. Som midlertidig løsning kan du lægge et stort stykke plast over gulvafløbet og sandsække ovenpå, eller stoppe toilettet med håndklæder og tape, hvis vandet truer med at stige op.
Sådan vurderer du din egen risiko
Hold øje med DMI’s vandstandsprognose, når der er varslet storm eller kraftig regn. Gå din bolig efter for svage punkter: kælder, afløb, tagrender og terræn. Sørg for, at terrænet falder væk fra huset, og opbevar ting i plastikkasser eller på metalreoler, der kan tåle vand. Vejle Kommune anbefaler at opbevare ting 20-30 centimeter fra gulvet eller så højt, som erfaringen siger. Hvis der er risiko for opstigende kloakvand, kan du fylde en plastpose med stof og stoppe den ned i toilettet, eller lægge en krydsfinerplade over gulvafløbet og klemme den fast med en lægte fra pladen til loftet.
Hvis du bor i et kystnært kvarter, kan det også give mening at tale med naboer eller grundejerforeningen om fælles løsninger, for eksempel diger eller højvandsmure. Kystbeskyttelsesprojekter kræver ofte tilladelse, og de skal vurderes for deres påvirkning af miljøet. Det er kommunen eller staten, der behandler ansøgningen afhængigt af projektets karakter.
