Luftkvaliteten omkring skoler og daginstitutioner er igen kommet i fokus i København. Kommunen har i september 2026 besvaret et politisk spørgsmål om, hvordan ultrafine partikler og sod kan indgå i den årlige afrapportering, og en kortlægning fra 2019 viser, hvor mange institutioner der ligger tæt på de mest forurenede veje. Det giver et billede af, hvor børnene er mest udsatte, og hvad forældre kan holde øje med.
Hvad kommunens luftmålinger viser
Kommunens luftmåleprogram måler blandt andet ultrafine partikler, forkortet UFP. WHO’s Good Practice Statements skelner mellem lave og høje niveauer: Lave niveauer er døgnmiddelværdier under 1.000 partikler pr. kubikcentimeter, mens høje niveauer er døgnmiddelværdier over 10.000 eller timemiddelværdier over 20.000. Københavns Kommune oplyser, at WHO’s angivelser ikke er baseret på sundhedseffekter, men på niveauer, der typisk kan ses i forskellige miljøer.
I den seneste årsrapport er antallet af døgn med forhøjede UFP-værdier opgjort for tre målestationer. Den højeste registrering var på Backersvej med 53 døgn over 10.000 partikler pr. kubikcentimeter, mens de to øvrige stationer havde henholdsvis 48 og 44 sådanne døgn i 2025. Tallene fremgår af tabel 18, som også henviser til, at WHO beskriver døgnmiddelværdier over 10.000 som høje.
De mest forurenede veje og skolerne
En interaktiv kortlægning fra 2019 viser, hvor i København koncentrationen af kvælstofdioxid (NO2), grove partikler, fine partikler og elemental carbon er højest. For kvælstofdioxid er de mest belastede gader blandt andre Vesterbrogade, Lyngbyvej, H.C. Andersens Boulevard, Frederikssundsvej, Åboulevard, Østerbrogade, P. Knudsens Gade, Tagensvej og Enghavevej. Kigger man på alle forureningskilder, ligger 31 skoler og daginstitutioner inden for en radius af 25 meter fra de mest forurenende veje.
Det er ikke uvæsentligt, fordi børn ifølge Steffen Loft, professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, er mere udsatte: “Helt grundlæggende, så er børn ikke lige så høje som voksne, og derfor er de tættere på eksempelvis udstødningsrør.” Kortlægningen blev udarbejdet på baggrund af et politikerspørgsmål fra Kristine Ammitzbøll-Bille, der sidder i Borgerrepræsentationen for Radikale Venstre.
Sådan påvirker partikler og NO2 børn
Københavns Kommune understreger, at der ikke findes grænseværdier eller klare retningslinjer for acceptable niveauer af ultrafine partikler. WHO beskriver dog, at døgnmiddelværdier over 10.000 kan betragtes som høje. For sodpartikler, også kaldet black carbon, har WHO ikke opstillet tilsvarende tal, og derfor kan kommunen ikke holde målingerne op mod WHO’s Good Practice Statements her. Når børn er tættere på udstødningen, betyder det, at de kan få en relativt større eksponering for de samme partikler og gasser, men hvilke konkrete sundhedseffekter det giver, fremgår ikke af kommunens svar.
Indendørs alternativer på dage med dårlig luft
På dage med høj luftforurening kan det give mening at flytte en del af børnenes aktiviteter indenfor. Et stille krydsord med flodnavne kan være en rolig beskæftigelse, og Flod Krydsord hjælper med at finde flodnavne til krydsord. Derudover arbejder forskningsprojektet CARE+ med børn og deres familier om at skabe sundere og grønnere transport til og fra skole. Projektet inddrager elever i alderen 10-12 år og måler blandt andet luftkvalitet som led i at udvikle nye transportvaner.
Sådan følger du luftkvaliteten
Kommunens årlige luftkvalitetsrapporter og det interaktive kort over forurenede veje giver et grundlag for at vurdere, hvilke skoler og institutioner der ligger mest udsat. Forældre kan holde øje med, om børnenes institution ligger tæt på en af de nævnte gader, og på dage med høje værdier overveje alternative ruter eller indendørs aktiviteter. Tallene fra 2025 viser, at forhøjede UFP-niveauer forekommer et sted mellem 44 og 53 døgn om året på de målte stationer, så det er ikke et dagligt problem, men noget der bør indgå i planlægningen.
